mandag den 24. november 2014

Gode idéer til pålæg og middagsmaden

Da jeg ofte ser vegetarer og veganere som er kørt træt i at smøre den samme madpakke og ellers løbet tør for idéer, tænkte jeg at et lille indlæg med inspiration ville være på sin plads :)


Nød lærer nøgen kvinde at spinde og når man bliver udfordret lidt, finder man hurtigt sin kreative side frem. Vegansk middagsmad behøver nemlig hverken at være kedeligt, besværligt eller tidskrævende - tværtimod! :)

Note til listen: Undervurdér aldrig hvad gårsdagens rester kan blive til - de kan sagtens indgå i en spændende madpakke næste dag. Derudover vil mayo og dressing blive nævnt et par gange. Klik på linket for at gå til opskriften på disse.

Sandwichspreads: Urtekram laver nogle helt igennem fantastiske sandwichspreads af solsikkekerner, f.eks. med smag af tomat el. basilikum. Derudover er det super nemt og billigt at lave sit eget - eksempelvis kan man tage bønner, nødder, kikærter eller linser og blende sammen med lige det fantasien og lysten er til; Det blandes rigtigt godt med ting som f.eks. mayo, ketchup, soyasauce, krydderier, youghurt, tomatpuré, løg, hvidløg, sennep, kerner, nødder m.m.
Nutana laver også et sandwichspread; jeg er ikke så vild med den, men min kæreste er helt oppe og køre over den. Både Nutana og Urtekram kan købes i det fleste store supermarkeder (føtex, SuperBest, Kvickly m.m.) eller bestilles hjem af de mindre supermarkeder.

Tartex og Streich: Tartex og Streich kan fås i de fleste helsekoster. Tartex minder utrolig meget om en let leverpostej og smager utrolig lækkert. Streich kommer i alle regnbuens farver og varianter og smager også super godt. 

Hummus: Hummus er godt, nemt, sundt og billigt og har en helt speciel plads i de fleste veganeres hjerte. Det laves typisk ved at blende kikærter med krydderier, hvidløg og olie eller vand (selvom der også findes mere eksotiske versioner af den). Man smører typisk hummus på brød eller bruger den som dip. Hummus kan købes færdiglavet i de fleste supermarkeder, men kan som tidligere nævnt sagtens laves derhjemme nemt og hurtigt. Min yndlings-købe-hummus til når det skal gå stærkt er af mærket Maza. Den bliver solgt i føtex til blot 15 kr. for 200 g, så det er en af mine SU-favoritter. Det er desværre ikke økologisk, men til gengæld kommer Maza hummus i mange lækre varianter; neutral m. citron og hvidløg, m. rødbede eller med soltørret tomat. 

Tzatziki: Hvis du har adgang til soyayoghurt i dit supermarked eller helsebiks (typisk af mærkerne alpro eller sojade), kan du lave tzatziki og bruge det som dip, dressing, i sandwich m.m.

Nutana plantemargarine: Nutana plantemargarine kan erstatte smør på rugbrødsmadder eller i sandwich. Du kan også røre den sammen med krydderurter (gerne friske) og havsalt og lave den lækreste kryddersmør - det er ren forkælelse til madpakken ! :) 

Kartoffelmadder: Kartoffelmadder er ekstremt lækre og er meget praktiske hvis man eksempelvis har kartofler til overs fra dagen før. Det er også nemt at koge et par kartofler i en gryde om aftenen og derved have kartofler klar til madpakken resten af ugen. Hvis man heller ikke lige kan overskue det, har de supermarkederne altid kartofler på glas; Et glas kan holde sig længe og kræver ingen forarbejde. Med lidt mayo og karse er madden perfekt. 

Tomatmadder: En god tomatmad skal man heller ikke undervurdere - med lidt mayo, agurk og karse kommer man langt ;) 

Avocado: er vidunderligt og kan bruges på flere forskellige måder med brød: det kan moses som en sund erstatning for smør, det kan skæres i skiver og puttes på rugbrød eller i sandwich og det kan laves til gudernes gave til mennesket: guacamole! Guacamole skal i alt: burgere, sandwich og på rugbrød. 

Grillede svampe/Grillede artiskokker på glas: Udover at være et vidunderligt tilbehør til salaten, kan man være fræk og putte disse på brød/i en sandwich. Desværre er de hyldet ind i olie, så det er nok ikke noget man skal gøre for tit. 

Nutana Nuttolene: Steg på panden og smid på rugbrød, i sandwich eller burger - nemt, hurtigt, lækkert ! :) 

Salat, Kartoffelsalat, Bulgur/couscous/quinoasalat og Pastasalat: lav en stor portion om aftenen, så der er mad til flere dage. Så er det lige til at hapse ud af køleskabet når du skal på arbejde eller i skole. 

Nachos: Tag tortillachips, oliven, bønner, majs og/eller hvad grønt du eller kunne tænke dig med i madpakken. Som tilbehør tager du noget med til at dyppe majschipsene i eller hælde over nacho-salaten, f.eks. hummus, dressing, mayo/chilimayo, guacamole, salsa, pesto... You name it! ;) 

Fajita: En pandekage er smuk fordi man kan putte alt man lige har på hånden i den; grøntsager, soyafars, nuttolene, ketchup/dressing/mayo/guacamole/salsa/tacosauce og alt øvrigt godt fra køkkenskabet. 

Burger/sandwich: Vær kreativ og prøv noget nyt når du kigger efter fyld til brødet. Hvad siger du f.eks. til en sandwich med guacamole, spinat, karse, bønnespirer, nachos og bønner? :) 

Tapas: Lav dig en grøn tapastallerken og lev som en konge ! :) Find på dine egne kombinationer til en tapastallerken eller søg online for inspiration.

Bruchetta: Bland en skål med tomater skåret i små tern m. krydderier, hvidløg, citronsaft, balsamico og olivenolie. Det er super nemt pålæg at putte på ristet/bagt/hårdt brød og holder sig længe i køleskabet. En anden variant får du ud af at blende oliven, soltørrede tomater og linser. Husk at krydre! :)

Frugter: Naturens fastfood - lige til at hapse med ud af døren! 

Grøntsagstænger: Skær gulerødder, selleri, agurk, squash el. lign. i stænger og medbring dip af bønner, hummus, mayo/kryddermayo/tzatziki/guacamole/dressing eller lignende.

Oliventapenade: Oliventapenade smager skønt i sandwich, på en grøntsagsmad, som dip m.m.

Grøntsagshotdog: Hvem siger at der skal pølse i en hotdog? Fyld med grøntsager og top med dressing el. lign. Du kan også skære nuttolene ud i små "pølser", stege og putte i. 

Pizzasnegle: Lav en hær af pizzasnegle og frys ned - så er de altid klar til madpakken :) 

Kanelsnegle og kiks: Måske ikke det sundeste, men som selvforkælelse i ny og næ er man lovligt undskyldt! 

Baked beans: Baked beans m. tomat er billigt på dåse, nemt at have med og lækkert på brød.

Pitabrød: Pitabrød med grønt, dressing, dip osv. 

Innocent kids smoothies: Personligt ELSKER jeg bare disse over alt på jorden ! De er praktiske at have med, giver hurtig energi og smager rigtig dejligt. 

Froosh: Froosh smoothies er lidt dyre, men gode on-the-go :) 

Peanut butter: Peanutbutter er vidunderligt på madder med banan eller syltetøj, eller som en fræk dip til grøntsagsstænger.

"Luksuspålæg": Der kan købes et hav af forskellige lækre pålæg, oste, "kødpålæg", m.m. fra Tysklands onlinebutikker: Veganz og alles-vegetarisch.

Tofuscramble: Lav en hurtig tofuscramble og put i madpakken - gerne sammen med brød eller salat.


Det var lige dem jeg kunne komme på - på stående fod - jeg tilføjer løbende til listen som jeg får idéer. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar